Politi og brandvæsen er rykket ud til en brand i et parcelhuskvarter
Syd- og Sønderjyllands Politi har torsdag klokken 14.57 modtaget en anmeldelse om bygningsbrand på en villagrund på Kløvermarken i sønderjyske Rødekro.
Det oplyser vagtchef ved politikredsen Ole Aamund til Presse-fotos.dk.
“Det er en bil, der står i en carport og brænder. Flammerne har fået fat i carporten,” siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ifølge vagtchefen har brandvæsenets indsats resulteret i, at flammerne ikke har spredt sig til villaen,
SE OGSÅ: HJÆLPELØSE KALVE BRÆNDER INDE – ANDRE AFLIVES EFTER BRANDSKADER
“Men carporten og bilen er udbrændt,” lyder det.
Der er ikke sket personskade under branden.
Syd- og Sønderjyllands Politi skal nu klarlægge brandårsagen.
Fakta om brande i Danmark
- I Danmark er det brandvæsnet, der rykker ud, hvis der opstår brand. Udover at bekæmpe ildebrande, består deres arbejdsopgaver også i at forebygge og begrænse brande.
- Det kommunale brandvæsen rykker i gennemsnit ud til ca. 40.000 brande om året. Man vurderer dog, at det kun er ca. 20.000, der er reelle brænde.
- Der opstår flest boligbrande i tidsrummet 18-19.