Offer i kritisk tilstand: Udsat for voldsomt knivstikkeri

Politiet søger vidner.

Onsdag aften kl. 21.10, modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at en person var blevet stukket med en kniv på gaden i det sydlige Aalborg.

Nordjyllands Politi sendte straks et større antal patruljer frem til stedet, da anmeldelsen indgik til alarmcentralen. 
 
Og fremme på gerningsstedet kunne politiets patruljer konstatere, at en 21-årig mand var blevet ramt af knivstik. Den unge mand kom hurtigt under behandling af en tilkaldt ambulance, og offeret er transporteret til sygehuset med henblik på yderligere behandling for sine skader.

Offeret er i kritisk tilstand. 

“Vi søger vidner i sagen. Slet og ret. Så har man set noget før, under eller efter overfaldet, så skal man med det samme ringe til os på telefon 114. Hellere en gang for meget end en gang for lidt, fastlår politikommissær Karsten Kristensen.

”Vi kan ikke i øjeblikket udtale os om de nærmere omstændigheder omkring overfaldet, ligesom vi heller ikke kan det omkring et muligt motiv. Det er det, som vores efterforskning nu skal have belyst.”

De nærmeste pårørende er underrettet.