Lastbil skrider af vejen i glatføreuheld

En lastbil har været involveret i et glatføreuheld under kørsel på en landevej

Mandag eftermiddag har en lastbil været ude for et færdselsuheld på Munkholmvej ved Holbæk.

Derfor er Midt- og Vestsjællands Politi rykket ud til vejen og har i den forbindelse afspærret begge vognbaner.

Under uheldet er lastbilen skredet af vejen på den glatte kørebane og sat sig fast nede i grøften.

(Artiklen fortsætter under billedet)

SE OGSÅ: LIVLØS MAND LIGGER PÅ ISEN

Lastbilen har været udsat for en såkaldt ‘jackknifing’.

Det sker, når et køretøj, der trækker en anhænger, skrider, så anhængeren skubber det trækkende køretøj bagfra, indtil det drejer køretøjet rundt og vender bagud

Ingen personer er meldt tilskadekomne ved uheldet.

Vejhjælp er ankommet til stedet og forsøger at rette lastbilen op på vejen igen.