Alvorligt motorvejsuheld: Flere ambulancer fremme

Politiet er ankommet til uheldsstedet på Holstebromotorvejen. Foto: Presse-fotos.dk

Endnu et færdselsuheld har torsdag formiddag ramt de danske motorveje. Det har resulteret i endnu en nedlukning.

Sneen skaber kaos på vejen over hele landet.

Det må være konstateringen, efter endnu et færdselsuheld, der kort før klokken 11.00 er sket på Holstebromotorvejen i retning mod Herning.

SE OGSÅ: 19-ÅRIG MAND BOMBET MED HÅNDGRANAT

Midt- og Vestjyllands Politi er sammen med øvrigt redningsmandskab ankommet til uheldsstedet, der ligger mellem <17> Tjørring og <15> Herning N.

Her har redningsmandskabet i forbindelse med oprydningsarbejdet og redningen af personer i de involverede køretøjer lukket for motorvejstrafikken.

Det skaber ifølge Vejdirektoratet en mindre kø, som man kan undgå ved at køre fra på frakørsel <17> Tjørring.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med eventuel personskade under uheldet, men flere ambulancer og en lægebil er på stedet.

OPDATERING:

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til TV Midtvest, at en 61-årig kvinde fra Lemvig er blevet hentet i en lægehelikopter.

“Hun er ved bevidsthed, og det er ikke kritisk,” vagtchef Simon Skelkjær.

Motorvejen er igen farbar.Der var tale om en soloulykke.

Kaos på de danske veje torsdag klokken 11.00

Korte videoer