Rampe knækker: Lokalfærge ved at rive sig løs

Stormen Pia har raseret Danmark det sidste døgn. Det har nu fået konsekvenser for en lokalfærge

Pia er godt og grundig i gang med at ødelægge Ida.

Der er gudskelov ikke tale om to personer i dagens tilfælde, men derimod den voldsomme storm Pia, der rusker og flår i færgen Ida.

Færgen sejler mellem Stubbekøbing og Bogø Havn, og har i anledningen af blæsevejret været nødt til at lægge sig til kaj.

Men stormen rammer tilsyneladende stadig færgen hårdt.

“Den er lige nu ved at rive sig løs,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

“Rampen, bilerne bruger til at komme på færgen, er knækket og røget i vandet. Flere stålwirer er også knækket og har revet sig løs, mens det ene torv også er ved at knække,” lyder det.

Flere lokale borgere forsøger at kontakte kommunen for at gøre dem opmærksom på situationen.

SE OGSÅ: MERE END 25 KILOMETERS KØ: NU LUKKES STOREBÆLTSBROEN IGEN