Her finder du alle billeder fra aftenens Champions League-opgør i København. Artiklen vil løbende blive opdateret med billeder
Klokken 21 tirsdag aften spilles en historisk Champions League-kamp i Parken.
Her tørner FC. København sammen med tyrkiske Galatasaray i den afgørende gruppekamp for, hvem der går videre til turneringens ottendedelsfinaler.
Forud for aftenens kamp har Københavns Politi meldt ud, at man behandler den som en såkaldt højrisikokamp.
Det betyder, at store mængder politi er udkommanderet til områder i København, hvor fans kan støde sammen.
Det gælder særligt omkring Rådhuspladsen og Parken.
Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at der aftenen igennem har været bulder og brag på Rådhuspladsen, hvor politiets salatfade har været til stede, mens der er blevet affyret romerlys og kanonslag.
SE OGSÅ: HEST INVOLVERET I MOTORVEJSUHELD
En anden af vores udsendte er omkring Parken, hvor det rapporteres, at politiet i perioder har sluppet hundene løs i forbindelse med ballade.
“Det har resulteret i en lang række anholdelser,” lyder det fra vores udsendte.
Københavns Politi har kort efter klokken 20.00 endnu ikke meldt noget officielt ud.
Presse-fotos.dk følger kampen og begge klubbers fans igennem aftenen og opdaterer løbende artiklen med billeder …