Voldsomt vigepligtsuheld i T-kryds

Flere personer er blevet bragt på hospitalet efter et voldsomt færdselsuheld

Nordjyllands Politi er sent tirsdag eftermiddag rykket ud til T-krydset mellem Hjørringvej og Mølgårdsvej i Hjørring.

Det skyldes et færdselsuheld mellem to personbiler.

“Det er et vigepligtsuheld, hvor en bilist har overset en anden bilist, som skulle dreje til venstre,” siger Presse-fotos.dk udsendte til stedet.

Tre personer er blevet kvæstet i uheldet – de er blevet bragt til hospitalet med ambulance.

“De er alle tre lettere tilskadekomne,” lyder det fra Presse-fotos.dks udsendte, der har været i kontakt med politiet.

Billeder fra stedet viser, at den ene af de forulykkede køretøjer har store skader i fronten, mens den anden har i bagenden.

SE OGSÅ: HEST INVOLVERET I MOTORVEJSUHELD