Regnen kommer: Risiko for oversvømmelse!

Med udsigt til store regnmængder er der også risiko for oversvømmelse, og derfor tager Odder Kommune ingen chancer.

“Kommunen har tilkaldt os, og sammen med Beredskabsstyrelsen forsøger vi at dæmme op for en eventuel oversvømmelse. Der er lovet op til 25 mm regn fra kl. 20 mandag aften til klokken 08 tirsdag morgen, og derfor prøver vi nu at tage vores forholdsregler,” fortæller operationschef i Østjyllands Brandvæsen, Johnny Damgård, til presse-fotos.dk

Odder har på det seneste været plaget af oversvømmelser, der bl.a. er gået ud over det lokale bibliotek. Det kan du læse mere om og se billeder fra ved at klikke HER