Politiet trækker automatvåben i boligområde

Politiet melder nu ud om den store politiaktion mandag eftermiddag, hvor betjente med bevæbnet med automatrifler var til stede i et boligområde

Mandag beskrev Presse-fotos.dk, at Københavns Vestegns Politi var talstærkt til stede i forbindelse med en politiaktion i Grantoften i Ballerup, hvor en person var blevet anholdt.

Tirsdag oplyser politikredsen til B.T., at aktionen skyldtes, at man havde fået en anmeldelse om en trusselssag.

Grunden til, at poltiet mødte op med automatvåben skyldtes, at man havde en mistanke om, at den mistænkte havde adgang til skydevåben.

SE OGSÅ: TO SVENSKERE LIKVIDEREDE BANDELEDER I KØBENHAVN: LIVSTID!

Det viste sig da også, at der var skydevåben på adressen, da politiet trængte ind – men de våben, der var på adressen, var lovlige.

Den mistænkte blev samtidig anholdt uden dramatik.

Da der ikke var grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør, er han blevet løsladt.

Københavns Vestegns Politi har ikke yderligere kommentarer i sagen.