Klam Rema 1000 får kritik for 3. gang på 4 måneder: Her vil du ikke handle

Arkivfoto

For tredje gang på blot fire måneder har Rema 1000 på Østbrovej i Glostrup fået kritik fra Fødevarestyrelsen. Nu har de klamme fund kostet butikken 15.000 kroner.

Sidste gang Fødevarestyrelsen lagde vejen forbi butikken fandt man plamager med grøn og sort vækst, der voksede i kørerummet.

På væggen blev der fundet sort belægning, hvor der opbevares pålæg. På gulvet i køledisken fandt Fødevarestyrelsen også ‘mange tabte fødevarer og støv af ældre dato’.

LIGE NU LÆSER ANDRE: RØG FRA LASTBIL ANHÆNGER SENDER BRANDVÆSNET PÅ UDRYKNING

Da en kunde klagede over rengøringen i butikken besøgte myndighederne stedet for at tjekke op på rengøringen.

Den 1. juni fandt man  ‘tykke støvansamlinger’ ved bake-off reolen, som resulterede i en indskærpelse. Tre uger efter var der igen besøg, men ingen store forandringer eller forbedringer i rengøringen hos discountbutikken.

Tre dage senere blev der igen tjekket op på hygiejnen, og her fik butikken da en glad smiley fra myndighederne. Dette holdt dog ikke særlig længe, for blot tre måneder senere har butikken fået en bøde på 15.000 kroner.