En 24-årig er blevet sigtet for voldtægt af andet seksuelt forhold end samleje efter en episode med en blot 11-årig pige
Det oplyser politikommissær ved lokalpolitiet i Viborg Henrik Andersen til TvMidtVest.
“Vi kan ikke dokumentere, at der er tale om voldtægt, men han er sigtet for at have befølt en 11-årig pige i skridtet,” forklarer Henrik Andersen til mediet.
Det var moren til den 11-årige pige, der anmeldte episoden, fortæller politikommissæren.
Episoden blev anmeldt, efter moren opdagede, hvad der var sket, men det er ikke noget, som Henrik Andersen vil gå i detaljer med.
Forholdet skal være sket den 1. oktober ifølge anmeldelsen.
SE OGSÅ: TO ASYLANSØGERE TRAK TEENAGER IND I GYDE OG VOLDTOG HENDE
Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse, hvilken relation den 24-årige og den 11-årige har.
Tirsdag blev den 24-årige mand dog varetægtsfængslet i fire uger, oplyser anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi Frederiks Nielsen til TvMidtVest.
Da grundlovsforhøret skete bag lukkede døre har politiet og anklagemyndigheden ikke yderligere kommentarer til sagen.
Den 24-årige mand nægter sig skyldig.