Tidligt tirsdag aften er der sket et voldsomt færdselsuheld i det centrale Aarhus, hvor en lastbil er pløjet ind i en lysmast
Presse-fotos.dk har været i kontakt med lastbilchaufføren til et færdselsuheld på Marselis Boulevard i Aarhus denne aften.
“Chaufføren fortæller mig, at han er kommet kørende og har hørt et mindre knald – han er muligvis punkteret, siger han – men han mister kontrollen over lastbilen og kører hårdt ind i hegnet og ender i lystmasten,” fortæller Presse-fotos.dks udsendte.
“Han siger, han var pisse ræd for, at han ville ende i modsatte vejbane, fordi så kunne han virkelig have pløjet nogle ned. Men masten har stoppet ham helt.”
Umiddelbart efter uheldet ankom både Østjyllands Politi og brandvæsnet til stedet, hvor man nu er i gang med oprydningsarbejdet.
Lastbilchaufføren kom ikke noget til i forbindelse med sammenstødet – det var der heller ikke andre, der gjorde.
SE OGSÅ: TO ASYLANSØGERE TRAK TEENAGER IND I GYDE OG VOLDTOG HENDE