En 61-årig mand er død i en voldsom trafikulykke mellem en lastbil og en personbil på en omfartsvej i den sydjyske by Grindsted
I alt tre køretøjer var torsdag middag involverede i et frontalsammenstød mellem en lastbil og en personbil på Tingvejen i Grindsted.
Ulykken har nu kostet en mand livet.
‘I forbindelse med færdselsuheldet mellem en personbil og en lastbil er føreren af personbilen, en 61-årig mand fra Esbjerg, desværre afgået ved døden,’ oplyser Sydøstjyllands Politi.
I alt var tre personer i tre forskellige køretøjer impliceret i ulykken.
En af dem blev fløjet til hospitalet i Esbjerg med lægehelikopter, mens de to andre blev kørt på hospitalet med ambulance.
Tidligere torsdag fortalte vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Steffen Wolf, at den nu afdøde mand var i kritisk tilstand.
“Der er en lastbil og en personbil, der er kørt frontalt sammen, og så er der også en tredje personbil involveret. Føreren af den ene personbil er i kritisk tilstand, mens føreren fra den anden bil og lastbilschaufføren er lettere tilskadekomne,” sagde vagtchefen til B.T..
SE OGSÅ: MAND DRÆBT I EKSPLOSIONSULYKKE PÅ ARBEJDSPLADS
Sydøstjyllands Politi er på nuværende tidspunkt ikke klar over, hvordan ulykken præcist er sket. En bilinspektør har været på stedet, og man afventer nu hans rapport af de undersøgelser, der er foretaget.
Presse-fotos.dk følger sagen …