
To personer har søndag formiddag været involveret i et cykelstyrt i et beboelsesområde i Amager. De er blevet kørt på hospitalet
Københavns Politi er søndag ved 10-tiden til stede sammen med en akutlægebil og mindst en ambulance på Saltværksvej i Kastrup.
Det bekræfter vagtchef ved politikredsen Martin Kajberg til Presse-fotos.dk.
“Det er to cyklister, der har været involveret i et uheld. De er begge nu kørt på hospitalet,” siger vagtchefen.
Hvad er tilstanden på de to?
“Det er jeg ikke informeret om på nuværende tidspunkt, men det kan vi snart melde mere ud om,” afslutter vagtchefen.
Københavns Politi har netop afspærret området omkring uheldsstedet, mens undersøgelser vil foregå.
SE OGSÅ: 33-ÅRIG MELDER SIG SELV FOR DRABSFORSØG PÅ KÆRESTE
OPDATERING:
En kvinde er alvorligt kvæstet. Læs opdateringen HER.







