En person er blevet kvæstet efter et voldsomt færdselsuheld på Amagermotorvejen. Uheldet har samtidig resulteret i en fuldstændig afspærring af trafikken
Mindst fem biler har torsdag kort før klokken 17 været involveret i et færdselsuheld på Amagermotorvejen i Hvidovre i retning mod Amager.
Det har resulteret i, at beredskabet har afspærret alle spor på motorvejen, mens oprydningsarbejdet står på.
Hovedstadens Beredskab oplyser, at en person er kommet til skade under uheldet.
Køen efter uheldet strækker sig i øjeblikket i flere kilometer. Vejdirektoratet oplyser, at bilister skal forvente op mod 30 minutters forlænget rejsetid.
Samtidig skal bilister i retning væk fra Amager også være opmærksom på, at der er opstået en flere kilometer lang kiggekø.
Beredskabet forventer at have ryddet vejen omkring klokken 17.15.
Presse-fotos.dk følger sagen …
SE OGSÅ: 33-ÅRIG DRÆBT I ARBEJDSULYKKE