Intenst drama på Pusher Street: Ny udvikling i sagen

Natten til tirsdag afspærrede flere christianitter Pusher Street med containere og store betonklodser. Vidner fortalte om en intens stemning, men nu ser det dramaet ud til at være afsluttet

Efter at have været spærret siden i nat ser Pusher Street på Christiania nu igen ud til at være åben.

Det står klart, efter videoer fra stedet viser, at mørkklædte personer skubber de store barrikader væk.

Vidner på stedet oplyser desuden, at de kriminelle hashboder på Pusher Street igen er ved at åbne, efter gaden hele morgenen og formiddagen har været tom.

SE OGSÅ: CHRISTIANIA LUKKER FOR HASHSALG

Det var omkring klokken 03.00 i nat, at christianitter afspærrede Pusher Street med containere og betonklodser.

‘Aktionen sker i håb om at befri Christiania fra bandernes og rockernes tyranni. Folk skal bare vide, at det ikke er alle christianitter, der er med i det her,« lyder det fra en beboer, der har boet på Christiania i mere end 15 år,’ skrev Christianias pressegruppe i en pressemeddelelse denne morgen.

En christianit, der arbejder i Pusher Street, men som ikke vil stå frem med sit navn, fortalte tidligere på dagen til B.T., at situationen omkring afspærringen kunne gå galt.

“Jeg er meget nervøs. Stemningen er intens, og det her kan skabe stor splid. Det hjælper ikke på skyderierne. Hvis folk vil skyde, så skyder de,” fortalte personen til mediet.

En anden christianit fortalte samtidig, at det drejer sig om en lille, hård gruppe på Christiania, der har taget beslutningen om at afspærre Pusher Street.

Det er ikke en oplysning, som Presse-fotos.dk kan få bekræftet.

Efter genåbningen
Efter genåbningen