Hjemmerøveri med oversavet jagtgevær mod ældre mand: Politiet beder om hjælp

Politiet efterforsker et særdeles alvorligt forhold, der omhandler hjemmerøveri, som blev begået mandag formiddag.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Forbrydelsen er begået mod en ældre mand, der bor på en adresse, som ligger cirka tre km uden for Flauenskjold i Vendsyssel.

Det oplyser lederen af politiets efterforskning af sagen, politikommissær Peter Skovbak.

Efterforskningslederen uddyber de nærmere omstændigheder vedrørende hjemmerøveri i således:

Gerningstidspunktet er omkring kl. 11.20 den 24. juli 2023 på adressen på Volbrovej i Flauenskjold, og Nordjyllands Politi modtog anmeldelsen samme dag kort tid efter, nemlig allerede kl. 11.40.

Offeret – en ældre mand i 80’erne – har forklaret til politiets efterforskere, at han sad i sin sofa i stuen, da der pludselig indfandt sig en person, som han slet ikke kendte.

Manden medbragte et oversavet jagtgevær, som han pegede mod sit offer, alt imens han flere gange sagde højt: ’Giv mig dine penge!’

Det fik den ældre mand til at rejse sig fra sin sofa. Der opstod tumult, og offeret blev skubbet omkuld.


Den ukendte gerningsperson forlod herefter stedet medbringende bilnøglen til offerets bil. Bilen blev dog ikke stjålet, ligesom der heller ikke blev stjålet kontanter eller andre ting fra stedet.

Offeret hørte ikke forudgående nogle køretøjer nærme sig, og han så heller ikke, hvor gerningsperson kom fra. Han så heller ikke, hvor gerningsmanden forsvandt hen.

Han er formentlig kommet ind igennem en ulåst hoveddør.

”Offeret fik nogle knubs på ene arm, da han blev skubbet omkuld, men ellers er han uskadt,” beroliger politikommissær Peter Skovbak, der dog tilføjer, at offeret naturligvis er meget rystet over det, der skete

Gerningspersonen er af sit offer beskrevet som:

Mand, 20-25 år, cirka 190 cm høj, almindelig af bygning, lys hudfarve og iklædt mørkt tøj samt mørke hue. Gerningspersonen beskrives i øvrigt som dansk af udseende og dansktalende uden accent.


Peter Skovbak oplyser videre, at Nordjyllands Politi siden anmeldelsen mandag har efterforsket sagen, men de ved stadig ikke noget om gerningsmandens identitet. De savner også viden om hans færden før og efter forbrydelsen.

”Vi er derfor,” pointerer politikommissæren, ”meget interesseret i oplysninger, hvis nogen borgere har set noget mistænkeligt i løbet af i går, mandag – især mellem klokken 1100 og 1200 på Volbrovej.”

Kan man i øvrigt kan bidrage med oplysninger til sagens opklaring, så hører politiet også meget gerne om det.

”Vi modtager oplysninger i sagen på telefon 114,” siger Peter Skovbak.