
En mand er onsdag middag blevet fundet død efter en brand på en ejendom i den midtjyske by Kjellerup
Det oplyser betjente ved Midt- og Vestjyllands Politi til Presse-fotos.dks udsendte.
Både akutlægebil, en ambulance, politi og brandvæsenet er på Bøgildgårdsvej i Kjellerup, hvor branden har haft fat i et hus.
“Vi har fået hentet en mand ud fra bygningen, som er afgået ved døden. Vi kender ikke hans identitet endnu, men nu skal vi have ham undersøgt på Institut for Retsmedicin, så vi til en start kan fastslå dødsårsagen,” siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Lars Even til TV 2 Østjylland.
Vagtchefen fastslår, at det er standardprocedure, at man gennemgår liget, når en person er død i forbindelse med en brand.
På nuværende tidspunkt er man ikke klar over brandårsagen.
Det skal undersøges nærmere senere med tekniske undersøgelser.
Der er dog ikke tale om en større brand, der har haft fat i hele bygningen.
SE OGSÅ: KVINDE STUKKET NED: SÅDAN HAR HUN DET










