
En 24-årig mand, der er statsløs palæstinenser med bopæl i Sverige, har fået en fængselsstraf for at have overtrådt et indrejseforbud i Danmark
Natten til den 13. maj foretog en patrulje fra Østjyllands Politi et rutinetjek i det centrale Aarhus af en bil med flere passagerer.
Da betjentene i den forbindelse ville tale med en 24-årig mand, der sad i bilen, stak han af fra stedet.
Manden ende dog alligevel med at blive anholdt, og det viste sig, at han var dømt i en voldssag tilbage i 2020, hvor han var blevet udvist med et indrejseforbud i otte år.
Den 24-årig mand, der er statsløs palæstinenser, men bor i Sverige, har siden sin anholdelse i maj siddet varetægtsfængslet.
SE OGSÅ: VILDT FUND I DØDSBO: BOMBERYDERE RYKKER UD TIL ADRESSE
I fredags blev han ved Retten i Aarhus så stillet for en dommer, hvor han erkendte, at han havde rejst ind i Danmark trods sit indrejseforbud.
Dommeren kendte den 24-årig mand skyldig og straffede ham med et års fængsel efterfulgt af endnu et indrejseforbud på seks år.
”Retten har med dommen sendt et klar signal om, at den ser strengt på overtrædelse af indrejseforbuddet, og at det er forbundet med en vis risiko, hvis man vælger at ignorere et forbud om at rejse ind i landet, ” siger specialanklager Jakob Beyer.
Den 24-årige mand udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.