
En 46-årig mand blev i september 2021 dræbt på et værested i Rønne. En 36-årig mand idømmes 12 års fængsel
En 36-årig mand idømmes 12 års fængsel for at have knivdræbt sin nabo på et værested i Rønne i september 2021.
Det har et nævningeting i Østre Landsret afgjort, oplyser Statsadvokaten i København.
‘Et nævningeting fra Østre Landsret stadfæster en dom på 12 års fængsel til en 36-årig mand fra Rønne, Bornholm, for drab på sin nabo i september 2021’
‘Naboen blev i forbindelse med slagsmål dræbt med 12 knivstik,’ skriver Statsadvokaten på Twitter.
Også i Retten på Bornholm blev Brian Rønn Nielsen kendt skyldig i drab og idømt 12 års fængsel.
Drabet fandt sted 20. september 2021 omkring klokken 17.10 i en opgang på værestedet på Fabriksvej. Brian Rønn Nielsen stak den 46-årige Heino Mortensen 12 gange – herunder flere gange i halsen.
Omkring to uger senere døde Heino Mortensen af sine kvæstelser.