Dommer ophæver navneforbud, men landsretten skal godkende ophævelsen, før den kan træde i kraft
Sagen om sidste sommers skudangreb i storcentret Field’s, hvor tre blev dræbt og flere såret, er for alvorlig til, at en 23-årig mand skal beskyttes af et navneforbud, når sagen begynder i Københavns Byret på mandag.
Sådan lyder en afgørelse fra dommer Jens Stausbøll torsdag i Københavns Byret – med den ikke uvæsentlige tilføjelse, at navneforbuddet opretholdes, indtil Østre Landsret har haft mulighed for at vurdere spørgsmålet.
Efter at dommeren havde meddelt, at hensynet til den tiltalte i sagen måtte vige for den store samfundsinteresse, meddelte forsvarsadvokat Luise Høj nemlig, at hun kærer kendelsen til landsretten.
Samtidig bad hun om, at kæremålet blev tillagt opsættende virkning, som det hedder på juristsprog. Og det ønske efterkom dommeren trods protester fra den fremmødte presse.
Det betyder, at navneforbuddet gælder, indtil landsretten måtte sige noget andet. Det er tvivlsomt, om landsretten når at træffe afgørelse, inden sagen begynder mandag.
Luise Høj repræsenterer den 23-årige mand, som er tiltalt i sagen. Hun har tidligere oplyst, at han kan erkende dele af de faktiske omstændigheder. Men hvad det præcist dækker over, vides endnu ikke.
Navneforbuddet blev nedlagt 4. juli sidste år, hvor den anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør. Det ville – mente dommeren dengang – være en unødvendig krænkelse, hvis hans navn, stilling eller bopæl blev offentliggjort.
Navneforbuddet betyder, at det er strafbart at offentliggøre identiteten på vedkommende. Straffen for at overtræde det er en bøde på 25.000 kroner.
Dertil risikerer man at blive dømt til at betale en økonomisk godtgørelse til den, som er beskyttet af navneforbuddet, fordi det anses som en krænkelse at bryde et navneforbud.
Hos de professionelle medier er reglerne velkendte. Og det sker kun sjældent, at medier og journalister dømmes for at bryde navneforbud.
For at være på den sikre side af loven er medierne som regel yderst forsigtige med ikke at bringe for mange oplysninger i sager, hvor der er nedlagt navneforbud.
For også ved eksempelvis at bringe for mange informationer om for eksempel alder og relationer til andre identificerede personer i sagen kan man risikere at bevæge sig på grænsen til det lovlige.
Netop derfor er medierne ofte interesserede i at få et navneforbud ophævet, idet et forbud kan begrænse, hvad der lovligt kan fortælles om sagen.
Det handler for medierne kun sjældent om, hvorvidt man må skrive selve navnet eller ej. De fleste danske medier skriver i hovedreglen kun navne på personer i straffesager, efter at der er faldet dom.
Derfor vil en ophævelse af navneforbuddet i Field’s-sagen næppe betyde, at den tiltaltes navn nævnes.
Det hænger blandt andet sammen med, at medierne er underlagt de presseetiske regler. Ifølge reglerne bør man undlade at bringe navnet på en sigtet eller tiltalt, når der ikke er en almen interesse, som taler for offentliggørelse af navnet.
En sådan almen interesse kan for eksempel være, hvis der er tale om politikere eller personer i et betydeligt offentligt embede, men også andre personer, som har en rolle i det offentlige rum.
Et navneforbud har kun virkning i Danmark, og medier i udlandet risikerer derfor ikke at blive straffet. I sagen fra Field’s figurerer den tiltaltes navn således hos en række udenlandske medier.
Også ofrene i Field’s-sagen er beskyttet af navneforbud. Det har de været siden grundlovsforhøret, og det er de stadig.
/ritzau/
