Brand i stald: 400 køer i fare

Flere udrykningskøretøjer er sent lørdag eftermiddag rykket ud til en gård i den sønderjyske by Bolderslev, hvor der er meldinger om brand. 400 køer er i fare

Syd- og Sønderjyllands Politi er sammen med brandvæsenet omkring klokken 16.30 til stede på Bjolderupvej i Bolderslev, hvor der er meldinger om brand på en gård.

Ifølge den indledende anmeldelse er der brand i en stald, hvor 400 køer befinder sig.

SE OGSÅ: FLERE DØDE I FLYSTYRT I SCHWEIZ

OPDATERING:

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at der ikke længere er brand.

“Der lugter brændt her, men jeg kan heller ikke se nogen røg,” lyder det.

Der er umiddelbart tale om en mindre brand, mens der ikke er meldinger om, at hverken dyr eller mennesker skal være blevet skadet.