Evakuerer landsretten: Politiet i massiv udrykning

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet er netop rykket massivt ud til Vestre Landsret på grund af trusler mod stedet

‘Vi er lige nu talstærkt til stede ved landsretten i Viborg på grund af trusler mod landsretten. Truslerne blev onsdag morgen fremsat per telefon til landsretten,’ oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Som følge af truslerne er politiet nu i gang med at evakuere hele bygningen.

Politiet oplyser desuden, at Vestre Landsret natten til tirsdag har været udsat for hærværk.

Ifølge TV Midtvest bestod hærværket i graffiti, hvor der var skrevet ‘racister’, ‘luder’, ‘fuck you’ og ‘I dømmer uskyldige’.

Der var derudover også brand i en affaldscontainer.

Midt- og Vestjyllands Politi kan dog endnu ikke fastslå, om truslerne har sammenhæng med den begåede hærværk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

OPDATERING KLOKKEN 10.33:

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser nu, at der er tale om en bombetrussel.

‘Randersvej er spærret fra Toften og frem til krydset Hans Tausens Allé /Sct. Margrethes Vej. Find andre veje og følg i øvrigt vores anvisninger på stedet,’ skriver politikredsen.

Der er på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

Billeder fra stedet viser dog, at betjente er bevæbnet med automatvåben.

(Artiklen fortsætter under tweet)

OPDATERING 12.16:

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser nu, at man er i gang med at gennemgå retsbygningen med sprængstofhunde.

‘Når der holder en ambulance klar i nærheden, er det noget, vi tilkalder som en del af vores standardprocedure i forbindelse med en indsats af denne karakter,’ lyder det fra politikredsen.

Man forventer tidligt at være færdig på stedet midt på eftermiddagen.

(Artiklen fortsætter under tweetet)

SE OGSÅ: 23-ÅRIG MAND DRÆBT I ULYKKE

OPDATERING KLOKKEN 15.32:

Politiet har nu afsluttet undersøgelserne omkring landsretten, hvor der ikke blev fundet noget farligt eller mistænkeligt.

Derfor er alle afspærringer nu ophævet.

‘Kan kan trygt og frit færdes i området,’ lyder det fra politikredsen.

Midt- og Vestjyllands Politi fortsætter nu efterforskningen for at finde gerningsmanden, der har indleveret truslerne.

Annonce
Annonce