En 22-årig mand fra Vesthimmerland er i kritisk tilstand efter en soloulykke syd for Aars natten til onsdag
En 22-årig mand fra Vesthimmerland er i kritisk efter en soloulykke i bil på Gislumvej syd for den nordjyske by Aars.
Det oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen til Ritzaus Bureau..
Den 22-årige blev efter ulykken hastet til intensivafdelingen på Aalborg Universitetshospital, hvor han er blevet lagt i kunstig koma.
“Der er mistanke om spirituskørsel, og vi har udtaget blodprøve,” siger Jesper Sørensen til Ritzaus Bureau.
Ulykken skete, da manden kom kørende igennem en kurve i sydgående retning.
Anmeldelsen om en fastklemt person indløb til Nordjyllands Politi natten til onsdag klokken 00.55
SE OGSÅ: POLITIINSPEKTØR EFTER FILIPPA-SAG: VI SKAL SE, OM DET KAN TRÆKKE TRÅDE TIL UOPKLAREDE SAGER
I bilen var også en 23-årig mandlig passager, som er blevet kørt på hospitalet til tjek. Han er dog ikke kommet alvorligt til skade.
De pårørende er underrettet.
En bilinspektør er ved at undersøge forholdene omkring ulykken. Man afventer nu denne rapport.