
Den 24. februar er det et år siden, at den russiske invasion af Ukraine startede. Dagen markeres på flere måder
I dag er det præcis et år siden, at Rusland invaderede Ukraine – en invasion, der særligt har ramt civile ukrainere i Ruslands nådesløse angrebskrig.
For at markere etårsdagen er kronprinsparret og det politiske Danmark inviteret til gudtjeneste i Holmens Kirke.
Det er i solidaritet med det ukrainske folk, at Folketingets Formand har inviteret Frederik, Mary, regeringen, Folketingets medlemmer og Ukraines ambassadør i Danmark til gudstjeneste i kirken, der ligger i Indre By.
Etårsdagen for den russiske invasion af Ukraine markeres også på andre måder. Blandt andet ved en demonstration foran den russiske ambassade i København fredag eftermiddag, hvor blandt andet Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil holde en tale.
Gudstjenesten begyndte klokken 10. I galleriet nedenfor kan du se kongelige og politikerne forlade kirken igen.













