
En 53-årig kvinde er kommet voldsomt til skade, efter at hun natten til torsdag kørte en Ford Transit ind i flere træer på Stoltelundsvej i Tinglev.
Der er tale om en solo-ulykke.
“Hun har kørt på en strækning, hvor der er mange vejtræer, og hun har påkørt et vejtræ,” siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, John Christiansen, til Ritzaus Bureau.
“Hun ramte først et træ og kørte derefter videre ind i to andre. Hun blev slynget ud af sin bil og er kommet alvorligt til skade, men er heldigvis uden for livsfare,” siger vagtchefen til jv.dk
LÆS OGSÅ: Voldsom ulykke i Padborg
Hun ramte det første træ med så stor en kraft, at motoren blev slået ud af køretøjet.
Kvindens pårørende er underrettet.
En bilinspektør skal nu fastsætte årsagen til ulykken.


