To unge blev overfaldet af ni gerningsmænd med kniv

Ni unge mænd er nu idømt fængselsstraffe for et voldsomt knivoverfald på to andre mænd i Odense. Det ene offer blev blandt andet sendt på hospitalet i kritisk tilstand

Torsdag den 13. januar 2022 kort før klokken 23.00 blev en 20-årig og en 21-årig mand overfaldet af seks unge gerningsmænd på en parkeringsplads på Dannebrosgade i Odense.

Her blev de to stukket flere gange med en kniv og også tildelt flere slag.

Overfaldet var så voldsomt, at det ene offer blev hastet på hospitalet i kritisk tilstand. Det andet offer var slemt tilredt.

Den 28. oktober blev skyldsspørgsmålet i sagen afgjort. Her blev alle ni gerningsmænd kendt skyldige i overfaldet.

Tre personer blev dengang idømt fængselsstraffe på mellem to et halvt år og fire et halvt års fængsel.

‘De seks øvrige har alle dobbelt statsborgerskab, og derfor nedlagde anklageren påstand om, at de skulle fratages deres danske statsborgerskab og udvises, fordi overfaldet skete som led en bandekonflikt,’ oplyser Fyns Politi.

Onsdag blev dette spørgsmål så afgjort af en dommer ved Retten i Odense. Her valgte man ikke at fratage de seks gerningsmænd deres danske statsborgerskab.

Til gengæld blev de idømt følgende fængselsstraffe:

  • En 25-årig mand blev idømt 3 år og 4 måneders fængsel
  • En 20-årig mand blev idømt 2 ½ års fængsel 
  • En 20-årig mand blev idømt 2 ½ års fængsel
  • En 22-årig mand blev idømt 3 ½ års fængsel
  • En 20-årig mand blev idømt 3 år 4 måneders fængsel
  • En 24-årig mand blev idømt 3 år 4 måneders fængsel

SE OGSÅ: PSYKISK SYG MAND TILTALT FOR DRAB: STAK LÆGE MED KNIV UNDER HJEMMEBESØG

Alle ni gerningsmænd har derudover fået opholdsforbud i en endnu ukendt periode mod at befinde sig i Korsløkkeparken, Vollsmoseparken og Blangstedgård i Odense.

Arkivfoto