To personer er blevet overfaldet af ukendte gerningsmænd på Tinghøjvejen i Ølstykke natten til lørdag.
“Vi får anmeldelsen kl. 05.19, men selve overfaldet har fundet sted tidligere på natten,” siger Thomas Overgaard, vagthavende, Nordsjællands Politi, til presse-fotos.dk
LÆS OGSÅ: Mystisk sag i Ølstykke: Politiet har spærret område af
“Vi arbejder ud fra en teori om, at der er flere gerningsmænd. Vi har efterforsket sagen som kvalificeret vold. Men den del kan jeg ikke sige mere om på nuværende tidspunkt,” siger vagtchefen.
Han kan heller ikke sige noget om, hvorvidt politiet på et tidspunkt kan få brug for hjælp fra offentligheden til at opklare sagen.
Politiet spærrede området af lørdag formiddag i deres arbejde for at sikre spor. Men de er så småt ved at være færdige med deres arbejde.