To biler er onsdag morgen stødt sammen i, hvad politiet kalder et alvorligt færdselsuheld
To biler er ved 7-tiden onsdag morgen stødt hårdt ind i hinanden på Ny Ulsevej i Haslev.
Politi og brandvæsen arbejder netop nu på stedet, hvor Ny Ulsevej er helt spærret af mellem Gisselfeldvej og Bråbyvej
I den forbindelse anmoder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bilister, der ellers skulle ad strækningen, om at finde en anden rute.
Ifølge P4 Trafik vil vejen være spærret frem til klokken 09.00.
SE OGSÅ: GYSER-AFSLUTNING PÅ VALGET: RØD BLOK BEVARER LIGE NØJAGTIG FLERTALLET
På nuværende tidspunkt kan politiet ikke oplyse yderligere om eventuel personskade eller årsag til ulykken.
OPDATERING KLOKKEN 08.55:
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser nu, at to personer er kommet til skade under færdselsulykken.
En person er i livsfare og er i en lægehelikopter blevet fløjet til Rigshospitalet. En anden person er kørt med ambulance til Køge Sygehus.
Beredskabet er stadig på stedet, hvor en bilinspektør nu er på vej ud for at foretage tekniske undersøgelser.
OPDATERING: 47-ÅRIG KVINDE AFGÅET VED DØDEN EFTER FÆRDSELSULYKKE