Bike World Trial i København: Fire danskere er med

Lørdag er der UCI World Bike Trial i København.

Der er tale om en rigtig svær bane, så der bliver masser af underholdning for både store og små.

Bike Trial er en shjowsport og en disciplin, hvor rytterne brillierer på forhindringsbaner og i fuld kontrol hopper over træstammer og betonrør eller springer fra forhindring til forhindring et par meter over jorden. Dem, der kommer over forhindringerne uden at ramme jorden med andet end deres cykeldæk scorer flest point.

Fire ud af de 120 deltagere er fra Danmark.

“København er stolt værtsby for alle slags cykelevents – det være sig Grand Depart eller kvindernes World Tour – og de kommende år VM Bane og VM BMX – så vi er beærede over at kunne præsentere verdens bedste trial-ryttere i hjertet af byen på Rådhuspladsen,” siger Lars Vallentin Christensen, senior eventmanager i Wonderful Copenhagen.