Storebæltsbroen blev lørdag middag lukket, da en bil med høj hastighed kørte ind i en anden bil, der holdt ved betalingsanlægget i østgående retning.
Konsekvensen blev, at den bil, der blev ramt, kørte ind i betalingsanlægget, der blev ødelagt.
“Fire vejbaner i Brobizz-området er lukket, og trafikken er ved at blive lukket fuldstændig ved Knudshoved på Fyn-siden,” siger Lars Denholt, vagtchef, Sydsjællands og Lolland-Falsters politi til tv2.dk
LÆS OGSÅ: Vanvittigt færdselsuheld: Bil holder oven på betalingsanlæg – broen er lukket
Både ambulancer og en rednings-helikopter er på stedet.
Det vides i skrivende stund ikke, hvornår den bliver lukket op igen.
(Opdatering kl. 13.10: Broen er atter åben mod øst, men der må forventes kø)