Politi og redningsmandskab er hastet ud til en alvorlig trafikulykke i Silkeborg, hvor mindst en person er afgået ved døden
Omkring klokken 21.55 onsdag aften fik politiet en anmeldelse om et alvorligt færdselsuheld på Plantanvej i Silkeborg.
Der skulle være tale om et solouheld.
”En billist har mistet herredømmet over bilen i et sving, han påkører i den forbindelse et træ, hvor to personer bliver kastet ud af bilen,” fortæller vagtchefen fra Midt- og Vestjyllands Politi til Presse-fotos og tilføjer, at bilen herefter er endt nede i grøften mellem træerne.
SE OGSÅ: MAND GENNEMBORET AF METALPÆL I EVENTCENTER
En af personerne fra bilen er afgået ved døden. Den anden person er lige nu i kritisk tilstand og bliver hastet til Skejby Sygehus.