Heftig brand i udhus – anmelder forsøgte at vække beboeren i huset

En person kom natten til mandag kørende forbi en villa på Svenstrupvej i Vrå, nord for Aalborg, hvor hun observerede store flammer fra et udhus op af en hovedbygning.

Kvinden ringede 1-1-2, og forsøgte derefter at få vækket beboeren i huset uden held.
Da politiet samt brandvæsenet kom frem på stedet, fik politiet beboeren ud, og brandvæsenet var hurtigt i gang med slukningsarbejdet for at forhindre en evt. spredning til hovedhuset.

Branden var efter et større slukningsarbejde under kontrol og slukket, og havde medført minimale sod skader på villaen.

Hvad det har forårsaget branden er ukendt, så et brandeftersyn med tekniske undersøgelser afventes mandag morgen på stedet.

Korte videoer