Politi og beredskab er tirsdag eftermiddag rykket ud til et opholdssted på Friheden i Mørkøv, efter de har modtaget en melding om brand.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Politiet oplyser, at branden er under kontrol, og at ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden.
Der er dog en mistanke om, at branden er påsat.
Derfor har politiet anholdt en ung mand.
Der er ingen yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.




