Bil og lastbil i sammenstød: En person kørt på sygehuset

Politiet er mandag eftermiddag rykket ud til Stensbjerg Allé i Ikast, efter de har fået en anmeldelse om, at der har været et trafikuheld på stedet.

Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi.

– Vi får en anmeldelse om, at det er et sammenstød mellem en bil og en lastbil, men det er heldigvis ikke så alvorligt, da vi kommer frem, siger Lars Even, som er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

– En af parterne er kørt på sygehuset, fordi vedkommende muligvis har brækket et ben, men det er endnu ikke sikkert, siger han videre.

Politiet er færdige på stedet, oplyser vagtchefen og bilerne vil blive flyttet fra stedet.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 14:42.