
Selvom solen skinner flere steder i landet, så var det ikke solskin men derimod snevejr, som nordjyderne fik fredag.
Billeder taget i nærheden af Hjørring fredag morgen vidner om et kraftigt snefald i området.
Ifølge DMI skal man dog ikke vente så længe, før man kan opleve lunere forårsvejr.
Temperaturerne i begyndelsen af næste forventes at ligge mellem 7 til 12 grader, hvor onsdagen forventes at blive højdespringeren med temperaturer mellem 10 til 16 grader.
Næste uges vejr vil dog ikke kun byde på sol, da der med det lune vejr også følger skyer og regn.




