Politiet er sammen med både brandvæsen og redningsmandskab til stede på Violvej i Skive, hvor der kort før klokken 14 indløb en anmeldelse om brand i en bygning.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Presse-fotos.dk.
– Der er gået ild i et klædeskab derude, hvilket har givet en del røg inde i huset, oplyser Allan Riis, som er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
– Patruljen har slukket branden med en skumslukker, før både brand og redning nåede frem til huset. I den forbindelse er en betjent og en beboer i huset blevet kørt på Viborg Sygehus, hvor de skal observeres for røgforgiftning.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 13:57 gennem 112.





