
En 43-årig mand er torsdag afgået ved døden i en arbejdsulykke i Hirtshals, hvor han blev klemt mellem nogle rør, der væltede ned over ham.
Det rapporterer B.T.
Arbejdsulykken skete ved rederiet Smyril Line ved havnen i Hirtshals.
Under transporten af nogle rør faldt rørene af og ramte den 43-årige mand, hvorefter der hurtigt bliver ringet efter hjælp.
Den 43-årige blev derefter fragtet til Aalborg Universitetshospital med politieskorte. Dog stod hans liv ikke til at redde.
Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt til stedet, hvor de foretager undersøgelser, der skal klarlægge hændelsesforløbet.