
En lastbil har tirsdag eftermiddag været involveret i et uheld på Stauningvej mellem Skjern og Stauning.
I den forbindelse har Stauningvej været spærret, indtil der er blevet ryddet op på vejen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Derfor er der på nuværende tidspunkt ingen yderligere oplysninger om uheldet.


