Kom til skade, da træ på højskole skulle beskæres

En mand er kommet til skade i forbindelse med træbeskæring på Aakirkeby Højskole på Bornholm.

Det bekræfter Bornholms Politi til Presse-fotos.dk.

Manden, som – ifølge vagthavende ved Bornholms Politi – var velbevandret i skovarbejde, er kommet lettere til skade.

– Det er en mand, som er velbevandret i skovarbejde, som skulle beskære et træ fra en lift, fortæller Jørgen Gorm Poulsen, som er vagthavende ved Bornholms Politi.

– Men han ved ikke, at der er råd i træet, indtil han begynder at beskære det og det ændrer i den forbindelse retning og begynder at dreje mod liften, siger han videre.

Manden tager fra, men bliver kastet rundt i liftkurven, fortæller vagthavende.

– Det er det, man kalder et hændeligt uheld og manden er heldigvis sluppet med småknubs, oplyser Jørgen Gorm Poulsen.