
Politi og ambulance er onsdag aften til stede på Skovmærkevej i Viborg, hvor en mand og en kvinde har fået det dårligt på adressen.
Årsagen er endnu ukendt.
Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi til Presse-fotos.dk.
– Vi er stadig til stede på adressen, hvor vi er ved at undersøge, om der er tale om en forurening eller andet, som er skyld i, at en mand og kvinde er blevegt dårlige, oplyser Anders Boye Hansen, som er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Vagtchefen forklarer, at manden og kvinden er blevet kørt på sygehuset for at blive undersøgt nærmere, mens politi og beredskab arbejder på stedet for at finde ud af, hvad årsagen til, at manden og kvinden har fået det dårligt, er.
Der er ingen yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.


