Tirsdag eftermiddag landede den britiske Hertuginde Kate i København i forbindelse med et todages arbejdsbesøg.
Under sit besøg mødtes hun med en række danske organisationer med fokus på børn i forbindelse med sit eget arbejde for den britiske fond, The Royal Foundation Centre for Early Childhood, som hun lancerede i juni.
Derfor besøgte hun tirsdag eftermiddag Københavns Universitet og Børnenes Museum i København.
Onsdag er hertuginden blevet mødt af Dronning Magrethe og kronprinsesse Mary på Amalienborg, hvorefter hertuginde Kate og kronprinsesse Mary spiste en privat frokost.
Derefter satte hertuginde Kate atter kursen mod lufthavnen og forlod Danmark.
