Melding om brand på autoværksted

Sydvestjysk Brandvæsen er mandag eftermiddag blevet kaldt ud til en melding om brand på et autoværksted på Lambertsdamvej i Bramming.

Det bekræfter Sydjyllands Politi på Twitter.

På stedet kunne brandmændene konstatere, at der var tale om en havetraktor, som stod inde på autoværkstedet, der var ild i.

Branden kom dog hurtigt under kontrol og blev slukket, hvorefter brandmændene igen kunne vende tilbage til stationen.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden.