Bil udbrændte midt på vejen i Brabrand

En bil brød tirsdag eftermiddag i brand på Rætebølvej i Brabrand, mens den kørte på vejen.

“Da ejeren kommer kørende, og bilen pludselig bryder i brand, kører han ind ad en stikvej mod skoven, så han ikke generer trafikken,” fortæller operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, Søren Møller, til B.T.

Da Østjyllands Brandvæsen nåede frem til adressen, var det tydeligt at se, at flammerne havde taget godt fat i bilen, og at den ikke var til at redde.