Ildebrand raserer bygning: Person kørt på hospitalet med eskorte

En kraftig brand er fredag aften opstået i en bygning på Lottesmindevej i Tikøb.

Brandvæsnet er rykket ud til adressen og har påbegyndt brandslukningen.

Ifølge vagtchefen ved Nordsjællands Politi var der en person til stede på landejendommen, da branden brød ud.

“Der er en person, den person som har adressen på stedet, der er blevet svært forbrændt. Han er kørt til Rigshospitalet med eskorte af en motorcykelpatrulje,” siger vagtchefen til B.T.

Branden har allerede ødelagt store dele af bygningen og det tyder på, at det bliver svært at redde ejendommen.

“Brandvæsenet kommer til at foretage det, de kalder en kontrolleret nedbrænding,” siger vagtchefen.