Uheld på motorvej: Kun ét spor farbart

Der har fredag aften været et uheld på Rute 8 på Sønderborgmotorvejen mellem Avnbøl og Vester Sottrup.

Politi og redningsmandskab er på stedet.

Uheldet betyder, at kun ét spor er farbart lige nu. Uheldet er sket i venstre spor.

Det forventes, at der er ryddet op efter uheldet klokken 22, ifølge Vejdirektoratet.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.