Tatoveret mand overfalder 72-årig i sauna

Arkivfoto

Torsdag eftermiddag blev en 72-årig mand slået i brystet ved 15:30 tiden. Det skete i en sauna i Kildeskovhallen i Gentofte, hvor en ukendt gerningsmand havde overhørt en samtale mellem den 72-årige og en af dennes bekendte, skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport. Politiet modtog anmeldelsen klokken 17:59.

Den ukendte gerningsmand var blevet opfarende. Dertil havde det 72-årige offer bedt gerningsmanden om at opføre sig ordentligt. Dette havde gerningsmanden besvaret med et knytnæveslag, som altså ramte den 72-årige i brystet.

Gerningsmanden beskrives som:

  • Dansk af udseende
  • 33-35 år
  • 178-182 cm høj
  • Muskuløs af bygning
  • Lys i huden,
  • Brunt halvlangt hår
  • Tatoveret