En 82-årig mand skal onsdag i grundlovsforhør sigtet for at have dræbt en kvinde på 79 år.
Det oplyser Nordsjællands Politi på X.
Grundlovsforhøret skal foregå i Retten i Helsingør onsdag eftermiddag, hvor anklageren vil begære lukkede døre.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Sker det, vil det ikke være muligt at få indblik i politiets beviser, eller hvad den mistænkte mand eventuelt forklarer.
Politiet skriver på X, at man anholdt manden tirsdag.
Anholdelsen kommer efter en større politiindsats i Nivå, hvor politiet efterforskede en 79-årig kvindes død som et mistænkeligt dødsfald.
Nordsjællands Politi skriver ikke, at der er tale om samme sag.