En bare 8-årig dreng var tirsdag aften ude for en særdeles voldsom episode. Her blev han truet med bank og berøvet af en voksen mand.
En ellers rolig aften udviklede sig til den triste og sørgelige side for en bare 8-årig dreng, da han stødte ind i to voksne mænd.
Drengen kom kørende på sit el-løbehjul, da den ene af mændene truede ham til at udlevere sit løbehjul. Hvis han ikke adlød ville han få bank, lød det.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det fortæller Bjarne Askholm, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Ringkøbing, til TV Midtvest.
‘18.44 modtog vi en anmeldelse om, at den 8-årige dreng havde mødt to voksne mænd ud for brugsen på Møllegade i Skjern. Den ene af dem var en 30-årig mand, der var lidt beruset. Han henvendte sig til drengen og truede ham til at udlevere løbehjulet,’ fortæller han.
Derfor anses episoden også for at være et røveri og ikke et tyveri, og ifølge politikommissæren er det da også en ganske alvorlig sag.
‘Der er ikke noget, der tyder på, de har kendt hinanden, eller at den 8-årige skulle have kørt på en måde, der kunne have afstedkommet en irritation. Der er jo ikke tale om, nogle store drenge, der laver drengestreger, det her er en voksen mand, der truer en lille dreng, så det er en sag, vi ser på med stor alvor,’ siger Bjarne Askholm til mediet.
Opklaret hurtigt
Den unge dreng blev naturligvis meget forskrækket over røveriet, og da han kom hjem kontaktede han mor straks politiet.
Der skulle da heller ikke gå mere end knap halvanden time inden politiet fandt frem til den 30-årige mand, der kommer fra Videbæk-området.
Man frem til ham ved hjælp af drengens beskrivelse og videoovervågninng fra stedet.
Manden blev anholdt og sigtet for røveri.