Nye detaljer ser dagens lys om det brutale dræb, som skete på en 68-årig millionær.
Sagen var omgæret af stor mystik, da politiet spærrede et stort område af.
Siden meldte de ud, at en 68-årig mand fra Taps ved Christiansfeld blev stukket med kniv i halsen og udsat for stump vold, der medførte brækkede ribben.
Siden er det kommet frem, at den dræbte er den 68-årige erhvervsmand og multimillionær Niels Christian Dahl Hansen.
Det skete, da flere personer brød ind på hans gård søndag den 1. marts.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Efterfølgende er seks personer i alderen 18 til 61 år blevet sigtet og fremstillet ved Retten i Horsens, og nu er der nye detaljer om, hvem de tiltalte er.
Ifølge JydskeVestkysten, så havde den 25-årige af de sigtede en gæld til den dræbte 68-årig på 1,8 millioner.
Gik efter pengene
Angiveligt skulle den 68-årige rigmand have haft et pengeskab, som gerningsmændene var ude efter.
Det skriver Ekstra Bladet, som har talt med kilder tæt på forløbet.
Ifølge deres kilder, så har man altså ikke slået fast, om den 68-årige mand kæmpede imod, eller om den brutale vold skyldes, at gerningsmændene ville ind i pengeskabet.
Ifølge mediets oplysninger var det ikke blot med knytnæver, at manden blev tævet. Han skulle angiveligt være blevet slået med koben.
Videre skriver Ekstra Bladet, at det var offentligt kendt i området, at den 68-årige Niels Christian Dahl Hansen havde store summer kontanter, ligesom han ofte havde højlydte skænderier med sit personale.
Alle seks personer, der blev fremstillet i grundlovsforhør nægtede sig skyldige i drab og medvirken til drab.
